Af StockRates Kommunikationsafdeling

1. kvartal 2026 har været præget af markante skift i markedsdynamikken. Stigende renter, højere energipriser og øget usikkerhed omkring AI har ændret investorernes fokus og sendt kapital væk fra kvalitets- og vækstaktier og over mod energi- og valueaktier.

For investorer har denne udvikling skabt en interessant situation, hvor prissætningen på kvalitetsaktier er faldet – uden at de underliggende selskabers indtjening er blevet svækket.

Det har især lagt pres på teknologi- og softwaresektoren – hvor mange kvalitetsselskaber befinder sig. Udviklingen er dog i høj grad drevet af ændret markedsstemning og ikke af svækkede fundamentale forhold i selskaberne.

Indtjening og prissætning er kommet ud af takt

Kvalitetsaktier har historisk leveret højere og mere stabile afkast end det brede aktiemarked. Men det nuværende marked er præget af et andet miljø, hvor stigende renter reducerer nutidsværdien af fremtidig indtjening, og hvor energi- og råvareselskaber i højere grad bliver belønnet.

Samtidig har usikkerhed om AI’s påvirkning af eksisterende forretningsmodeller bidraget til yderligere pres på især software- og teknologiselskaber.

Resultatet er, at prissætningen på kvalitetsaktier er faldet markant – selvom virksomhederne fortsat leverer stærke regnskaber med solid vækst i både omsætning og indtjening. (LINK)

Et tydeligt mismatch

Der er dermed opstået et mismatch mellem indtjening og prissætning. Som grafen nedenfor viser, er pris/indtjeningsforholdet (P/E) for kvalitetsaktierne i StockRate Invest faldet markant over de seneste kvartaler og ligger nu på niveau med det brede aktiemarked. Med andre ord:

  • Indtjeningen er steget
  • Kurserne er ikke fulgt med
  • Værdiansættelsen er faldet

Det betyder, at man i dag ikke længere betaler en merpris for kvalitet – tværtimod fremstår kvalitetsaktier attraktivt prissat.

Udviklingen i Pris / Indtjening (P/E) for StockRates kvalitetsaktier vs. MSCI World

Udviklingen i pris/indtjening (P/E) viser, at værdiansættelsen af StockRates kvalitetsaktier er faldet markant og nu ligger på niveau med det brede marked.

Det betyder, at kvalitetsaktier i dag i mange tilfælde handles på niveau med – og i flere tilfælde under – det brede marked.

Med andre ord betaler man aktuelt ikke en merpris for kvalitet.

Mulighed for langsigtede investorer

For langsigtede investorer kan dette skabe et attraktivt udgangspunkt. Historisk har indtjening været den vigtigste driver for aktieafkast over tid, og vi forventer, at dette igen vil gøre sig gældende, når markedsfokus normaliseres.

Den nuværende udvikling vurderes i høj grad at være drevet af en midlertidig omvurdering af risiko og forventninger – ikke en forringelse af selskabernes fundamentale kvalitet.

Vores tilgang

Vi fastholder derfor vores fokus på kvalitetsselskaber med stærk indtjening, robuste forretningsmodeller og solide balancer.

I vores optik er det netop i perioder som denne, at forskellen mellem pris og kvalitet skaber de bedste langsigtede investeringsmuligheder.

Når markedet i højere grad fokuserer på kortsigtet usikkerhed frem for fundamentale forhold, kan det give anledning til at opbygge positioner i selskaber, der fortsat leverer stabil vækst – men til en lavere prissætning.

Samtidig anbefaler vi, at investorer fastholder en langsigtet tilgang og sikrer en veldiversificeret portefølje på tværs af aktivklasser, så man er bedre rustet til perioder med markedsuro.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på [email protected].

  • Torben Eskildsen

    Kundechef

    Lad os tage en samtale om din formue

    Hos StockRate begynder vi altid med at forstå din situation, før vi investerer. Få et uforpligtende rådgivningsmøde, hvor vi gennemgår din samlede økonomi. 

    Få et uforpligtende rådgivningsmøde med os

Vil du dele denne nyhed?